Ciao Italia - Opskrifter:

Tilbage til butikken.
Tilbage til opskrifter.

Ossobuco alla milanese

4 personer

4 skiver kalveskank - 3-4 cm tykke (helst af bagskank)
mel, salt, peber
4 spsk. olivenolie
bacon i tern (pancetta)
2 små løg
2 stængler bladselleri
2 små gulerødder
1 porre
1 ds. hakkede tomater
1/4 liter tør hvidvin
1/2 liter kalvefond
et laurbærblad

Skær 3-4 snit i kanten af kødet, så det ikke buler under stegningen. Vend skiverne i en blanding af mel, salt og peber og brun dem på begge sider i en stor, tykbundet gryde.
Tag skiverne op og læg dem til side.
Skær grøntsagerne i små tern og svits dem sammen med baconternene til de får lidt farve.
Læg skiverne ved igen, tilsæt vinen, de hakkede tomater og laurbærbladet og bring det i kog. Lad det hele småsimre i en time til to indtil kødet er mørt. Tilsæt kalvefond lidt efter lidt for at kødet ikke skal koge tørt.
Serveres med Risotto alla milanese eller polenta.

Ciao Italia
salg@ciao-italia.dk