Tilbage til butikken.
Hvordan man overlever i den italienske trafik.
Mange danskere, der besøger Italien, betragter trafikken som kaotisk, uoverskuelig - og ekstremt farlig. Ifølge statistikkerne bliver der forholdsmæssigt ikke dræbt flere i trafikken i Italien end i Danmark (så er det et spørgsmål, om den oplysning er beroligende). Personligt føler jeg mig efter mange års ophold i Italien mere sikker der, end når jeg bevæger mig i den danske trafik. Der er dog meget stor forskel på trafikkulturen her og i Italien. Så hvis man tager sine danske vaner med til Italien, kan det skabe problemer - selvom problemerne nok er større, hvis man begynder at køre som en italiener i Danmark.
Her er et par gode råd, som kan hjælpe jer til bedre at forstå, hvad det er der sker i den italienske trafik - og hvordan I kan hjælpe jer selv og de andre ved at ændre opførsel.
Den italienske færdselslov kan for alle praktiske formåls skyld reduceres til to paragraffer:
Dette bevirker f. eks., at når man skal ud fra en sidevej, og trafikken er tæt på hovedvejen, så må man tage paragraf 1) i anvendelse (da næsten ingen italiener kunne finde på at stoppe op for at lade en komme ud). Så selvom man har ubetinget vigepligt, lister man sig lige så stille frem i små nøk. Det bevirker, at man på et tidspunkt er kommet så langt ud, at bilisterne på hovedvejen bliver nødt til at stoppe op for at respektere paragraf 2) - og så er man sluppet ud.
For at denne manøvre - som med største naturlighed udføres af enhver italiener - skal lykkes for en dansker, kræves der gode nerver og fuld opmærksomhed de første par gange.
Det med den fulde opmærksomhed er forøvrigt en ting, som italienerne er ekstremt gode til. Hvilket de også er nødt til med de ovenfor nævnte to paragraffer. Som regel er deres opmærksomhed kun rettet fremad. Det bevirker, at man ofte kan se cyklister, som rækker hånden ud og svinger til venstre på en stærkt trafikeret vej - uden at se sig tilbage. De går selvfølgelig ud fra, at de bagfra kommende biler respekterer paragraf 2) - og efter antallet af overlevende cyklister ser det ud til at virke fortrinligt.
En ting der tidligere krævede speciel opmærksomhed fra en danskers side var deres rundkørsler. Indtil for et par år siden fungerede de som i gamle dage herhjemme - der var almindelig vigepligt, hvilket vil sige, at man ikke behøvede at holde tilbage for at komme ind i rundkørslen, men skulle holde tilbage for alle de, der ville ind. Det gav de mest vidunderlige trafikpropper, hvor alt gik fuldstændigt i stå. Det har de nu gjort noget ved, idet nogle - men ikke alle - rundkørsler er blevet lavet om, så der (som i Danmark) er ubetinget vigepligt, når man kører ind i rundkørslen.
Men husk nu på at paragraf 1) er meget anvendt - og desuden er det de færreste, der har fået deres kørekort indenfor de sidste par år.
Til sidst lige en ting, som faktisk kan være farlig i den italienske trafik. Og det er alle disse unge mennesker på deres knallerter og scooter. Mange af dem kører som om de har et meget udtalt dødsønske - og det der gør dem specielt farlige er, at de åbenbart ikke er klar over, at for at en bilist kan respektere paragraf 2), så er det en tvingende nødvendighed, at han har set dem. Og det kan være svært selv for en dansker, som ser sig tilbage inden han svinger til højre - når det unge menneske kommer piskende med 50 km i timen op langs indersiden af rækken af biler.
I ønskes alle god og sikker kørsel i Italien!
Tilbage til butikken.