Tilbage til butikken.
Tilbage til opskrifter.
4 personer
2 store eller 3 små auberginer
2 ds. hakkede tomater
1 løg
10-12 blade frisk basilikum
friskkværnet peber
2 dl olivenolie
2 stk. mozzarella (a 125 gram)
50-75 gr friskrevet parmesanost
Skær auberginerne i skiver på ca. 1 cm tykkelse. Læg dem i lag på et fad, drys salt
på og læg køkkenrulle over hvert lag. Lad stå i to til tre timer for at trække væde ud
af aubergineskiverne. Stil eventuelt fadet lidt på skrå, så væden kan løbe fra.
Til sovsen svitses det finthakkede løg i lidt olivenolie. Når det er blevet gyldent
tilsættes de hakkede tomater. Når sovsen er kommet i kog tilsættes de grofthakkede
basilikumblade og sovsen snurrer videre et par timer på lavt blus for at koge lidt
ind. Til sidst tilsættes friskkværnet peber.
Mozzarellaostene skæres i tynde skiver.
Aubergineskiverne tørres af med køkkenrulle og steges gyldenbrune i godt 1/2 cm rygende
hed olivenolie. Pas på – der er ikke langt fra gyldenbrun til sort, men det er vigtigt
at olivenolien er rygende varm. Aubergineskiverne lægges til afdrypning på køkkenrulle.
Der kommes et tyndt lag sovs i bunden af et ildfast fad. Derpå lægges et tæt lag
aubergineskiver, et spredt lag (ellers rækker de ikke) mozzarellaskiver og et lag sovs.
Der fortsættes indtil ingredienserne er brugt op (2-3 lag). Slut af med at drysse
den revne parmesanost (heraf navnet) på toppen.
Det hele sættes i en 200 grader varm ovn i 30 minutter – serveres varm (men er også
god dagen efter).
Ciao
Italia
www.ciao-italia.dk